At sige, at hytten var selvbetjent ville være en underdrivelse. Uden rindende vand, elektricitet eller et indendørs toilet blev dagligdagen i en kort periode forvandlet til et ritual, hvor man gik tilbage til naturen, hvilket krævede, at gruppen øgede sin selvdisciplin og synkroniserede sig med naturens dybere rytme. Når de ikke var ude at udforske det omkringliggende landskab på ski, blev tiden brugt på at passe bålet, smelte sne for at få vand til at drikke og bade, lave mad og tjekke kort, vejr og vind for at planlægge den næste turseance. Når solen gik ned, var de afhængige af pejsen og stearinlysene til at lyse aftenerne op indendørs. Og når det blev så mørkt, at ikke engang lyset fra stearinlys, bål, stjerner og glitrende sne var nok til at lede deres syn, tog de deres pandelamper på for at finde udstyr - eller vejen ud til toilettet. Tøjet blev hængt til tørre hver aften, så de kunne gentage hele ritualet igen næste dag.

 

Her er nogle af de tips og den inspiration, de tog med sig hjem.